HOLSTEBRO VESTRE ROTARY KLUB startede - som ethvert ønske barn - med et glimt i øjet; hos nogle medlemmer af byens dengang 40 år gamle klub, Holstebro Rotary Klub.

Der blev efter nogen tids drøftelse nedsat et arbejdsudvalg bestående af direktør Svend Colstrup, kommunaldirektør Jens Johansen og købmand Harry Pedersen. Udvalget drøftede på et par møder i løbet af 1969 med daværende guvernør H. P. Jensen, Randers, retningslinierne for en ny klubs oprettelse. Man udarbejdede en liste over klassifikationer og foretog en opdeling af byen og oplandet i 2 distrikter.

Fadderklub-udvalget indbød dernæst en lille udsøgt skare, i alt 4, til et orien- terende møde den 22. April 1970, og man opstillede i fællesskab på et senere møde, den 6. Maj 1970 emner til de forskellige klassifikationer.

De i alt 32 udvalgte emner blev kontaktet og indkaldt til et orienterende møde den 2. Juni 1970. Jens Johansen orienterede om mødets baggrund, og past- guvernør P. Vestergaard, Thisted, talte om Rotary-bevægelsens historie og formål. Mødet resulterede i, at der blev nedsat et arbejdsudvalg bestående af provisor Erik Colstrup, el-installatør Arne Hald, direktør Ib Haugaard, over- bibliotekar Vagn Laursen og advokat Jens Erik Munk-Poulsen.

Dette arbejdsudvalg indkaldte fortsat interesserede til et nyt møde den 15. Juni 1970. 27 mødte frem. Mødet formede sig som en forsmag på et egentlig Rotary- møde, idet 2 repræsentanter fra fadderklub-udvalget havde 3 minutter Rotary og ugebrevsgennemgang.

Arbejdsudvalget gik derefter - i samråd med fadderklub-udvalget - i gang med at udarbejde forslag til vedtægter m.m..

Det første ordinære møde afholdtes den 17.AUGUST 1970 (ORGANISA- TIONSDATO), medlemstallet var da 27, men ret hurtig efter kom 3 nye medlemmer til, hvorved klubben nåede op på 30 medlemmer. - De i forvejen udsendte vedtægtsforslag blev godkendt, og der afholdtes valg.

Som klubbens første præsident valgtes advokat Jens Erik Munk-Poulsen, og den øvrige bestyrelse kom til at bestå af el-installatør Arne Hald, bankbestyrer Normann Jensen, overbibliotekar Vagn Laursen og arkitekt Finn Miltersen.

Som nævnt havde Holstebro Rotary Klub 40 års fødselsdag. Datoen var 27. April 1971. Fadder-klubben havde besluttet ikke at afholde nogen egentlig fest, idet HOLSTEBRO VESTRE ROTARY KLUB’s charterfest stod for døren. Dagen blev dog markeret med et spisemøde, hvortil Holstebro Vestre Rotary Klub havde henlagt sit møde.

HOLSTEBRO VESTRE ROTARY KLUB’s CHARTERDATO blev den 6. APRIL 1971. Denne dato er charterdokumentet fra ROTARY INTERNATIONAL under- skrevet.

CHARTEROVERRÆKKELSEN fandt sted den 1. Maj 1971 i Nørrelandskir- kens mødesal.

Overrækkelsen blev foretaget af daværende guvernør Kai Østrup, Odder.

Fra denne dato var HOLSTEBRO VESTRE ROTARY KLUB fuldgyldig medlem af ROTARY INTERNATIONAL.

CHARTERFESTEN blev afholdt, i umiddelbar forlængelse af charteroverræk- kelsen, i restaurant Laksens lokaler, hvor 115 festdeltagere hyggede og morede sig til ud på de små timer.